Servicetekniker til Teknisk Support

Oprettet 7. februar 2020
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

Har du en god teknisk forståelse, og kan du formidle din viden til andre? Brænder du samtidig for at yde service og support af høj kvalitet? Så er du måske Nikos kommende servicetekniker?

For at fastholde en høj service og kundetilfredshed søger Niko en servicetekniker til Teknisk Support.

Jobbeskrivelse
Som servicetekniker i Teknisk Support får du en stor og bred kontaktflade med Nikos kunder og samarbejdspartnere. Det bliver din opgave at yde præcis og effektiv produktsupport via telefon og mail. Du rådgiver også om mindre projekter og sikrer, at Nikos produkter og løsninger anvendes korrekt, så kundetilfredsheden holdes i top.
Du bliver en del af et velfungerende team med dygtige og kompetente kolleger, der giver mulighed for faglig sparring. På sigt vil du også indgå i koordineringen af Field Service-opgaver, såsom planlægning af aftaler, koordinering med eksterne servicepartnere og udarbejdelse af besøgsrapporter.

Baggrund og kompetencer
Du er uddannet elektriker eller installatør med minimum 3-5 års erfaring, og du har ligeledes erfaring fra en supportfunktion. Du har en god teknisk forståelse, og du kan videreformidle din viden, så vi sikrer en høj kvalitet i vores support.

Andre kvalifikationer:
  • God forståelse for kundens situation og faglige niveau
  • Bevarer overblikket i pressede situationer
  • Systematisk og struktureret tilgang til opgaver
  • Gode koordinerings- og samarbejdsevner
  • Flydende i dansk og godt kendskab til engelsk
  • Erfaren IT-bruger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Kamp Mortensen fra Zubstanz på tlf. 2548 8050 eller mail skm@zubstanz.dk

Vi får bygninger til at fungere bedre!
Niko er en familieejet virksomhed med hovedkontor i Sint-Niklaas, Belgien, der udvikler og producerer kontaktmateriel, lysstyring og boligautomatisering. Vores løsninger minimerer energiforbruget og giver øget brugerkomfort. Niko Group beskæftiger mere end 700 medarbejdere i 10 lande. Niko Nordic i Sønderborg er kompetencecenter for sensorer og varetager samtidig salg og distribution i Danmark, Sverige og Norge af koncernens produktprogram.

Et godt sted at arbejde
Hos Niko får du mulighed for at udfolde dine evner på en højteknologisk og innovativ arbejdsplads. Vi lægger vægt på at skabe et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for både at anvende og styrke dine kompetencer. Vi tror på, at engagerede medarbejdere er fundamentet for den fortsatte vækst og udvikling af Niko.

Arbejdsadresse


Vi har i øjeblikket ikke andre job